Thursday, March 25, 2010
 
2010
 
Mette Mareridt, Mouths of the Irrawaddy mm.

Modspil & Ark Tarp præsenterer: Ark Tarp Label Night #1
FOUR BODY PARTS OF THE LUCID DRONE

Ark Tarp skildrer genrens komplementærfarver med skygger og lys på Lades d. 25. marts 2010.


DEAD BLACK ARMS

Bag alter egoet Dead Black Arms står den excentriske karakter, Claus Haxholm, der med en imponerende hær på næsten 50 udgivelser og et utal af koncerter i ryggen må betegnes som værende én af landets mest produktive kunstnere indenfor sin genre. Dead Black Arms er mødet mellem svævende, vokale droner, krøllet harsh noise og en garanteret intens performance, og Haxholm leverer med denne koncert en forsmag på sit snarlige indtog i Ark Tarps lille fold.

www.myspace.com/satanismaroundhollywood


METTE MARERIDT


Pige-improv-ensemblet, Mette Mareridt, er efterhånden en gammel kending i Københavns eksperimenterende underverden, og bærer med den skizofrene konceptplade, ”Parkliv”,  titlen som Ark Tarps allerførste udgivelse. Live er bandet blandt andet kendt for sine temabårne og – vægtet mod musikken –  kontrastfulde udklædninger, og selvom instrumenteringen udgør en afart af den traditionelle rockkonstellation, kan du næppe genrebestemme dette tohovedet monster.

www.myspace.com/mettemareridt


BJØRN PUGGAARD



Bjørn Puggaard er stadig en relativt ubeskreven forgrening af den danske undergrund, men da Ark Tarp sidste år udgav debuten, ”Peace, Love & Pharmacy”, beviste den frisindede circuit bender – med musikalsk styrke og enorm genrediversitet – sin berettigelse til opmærksomhed. Fra Puggaards hænder strømmer kulsorte, golde sletter af lyd, der som skarpe månesten på rejsen ophugges af polyrytmisk elektronik, og med lysfølsomme strygejern og magnetiske æggebægere som et udsnit af instrumenteringen er der budt op til en anderledes, audiovisuel oplevelse.

www.myspace.com/bjoernpuggaard


MOUTHS OF THE IRRAWADDY

Mouths of the Irrawaddy er et nyt samarbejde mellem soloprojekterne Pummeler og Drowning Woods, der favner spraglede droner, epileptisk ethnopsych og kaotisk, fragmenteret elektronik. Trods konstellationens korte levetid tæller dens bedrifter allerede en tourné i England med stororkestret, Shiggajon, og en koncertrække i det danske, heriblandt som warmup til amerikanske Grouper.
Mouths of the Irrawaddy er i færd med at rejse de første teltpæle til flere udgivelser, blandt andre hos Ark Tarp.

www.myspace.com/mouthsoftheirrawaddy


Koncerter og distro'er fra kl. 20:00!
Gratis entré!
Pladereception fra 19:30.

Jan Feb Mar Apr May Jun
Jul Aug Sep Oct Nov Dec

March
Sun Mon Tue Wed Thu Fri Sat
  1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31

klik dato for nærmere omtale